Psykologisk oprydning, personlig udvikling eller livskrise?

Samtaleterapi i trygge rammer hvor der er plads til det hele

Temaer i terapi

Selvudvikling

Kender du til temaer som:

Lavt selvværd, negativt selvbillede, hård selvkritik, manglende selvomsorg, tvivl, skam, utilstrækkelighed eller lignende?

Oplever du at du spænder ben for dig selv? At du ikke tør springe ud i livet? Eller at dine tanker besværliggør din hverdag?

Vores kognitive tankemønstre kan sætte en kæp i hjulet i rigtig mange aspekter i vores liv. I psykoterapeutisk samtaleterapi kan man arbejde med alle disse forskellige tankemønstre, for at få en forståelse for dem, få nye perspektiver og derved få en lettere, samt mere egenkærlig tilværelse, hvor der er bedre kontakt til dit indre.

 

Psykologisk oprydning

Løber du ind i de samme problemer igen og igen? Måske endda særligt ofte i relationer til andre mennesker? Har du en fornemmelse af at din fortid spænder ben for dig?

Som mennesker er vi i høj grad formet af vores barndom, relationer og familiesystem. Vi har lært hvordan man er et menneske i vores opvækst, med vores forældre som forbilleder – negativt eller positivt. Det er særligt her vi kan finde temaer som forladthedsfølelse, frygt for at blive afvist, jalousi, problemer med kontakten til egne følelser eller at være med andres følelser.

 

Livskrise

Stress, sorg, angst, pludselig oplevelse, overbelastning, sygdom

Livskriser er noget vi alle oplever på et tidspunkt i livet. Livet forandres drastisk og måske ser det liv du kendte, pludselig helt anderledes ud. En sådan omvæltning kan være svær at håndtere. Man kan komme i en form for stresstilstand, der ofte kan mærkes både fysisk og psykisk. Sorg, tristhed, ængstelighed, uro, hjertebanken, problemer med søvn, smerter i kroppen, tankemylder, manglende glæde, betydelig forringet trivsel og mange oplever en følelse af ensomhed. Du er ikke alene og selvom det er svært at bearbejde og håndtere livskriser, kan man med god vejledning finde lyset for enden af tunellen. Det kan være rigtig meningsfuldt at finde retning, indre ressourcer og en ny orientering i livet.

Hvad koster psykoterapi?

w

Første samtale

Tager 90-105 minutter og er gratis.

Første samtale vil oftest være en session hvor jeg hører om mange aspekter af dit liv og får et helhedsindtryk af dig som menneske.

 

Efterfølgende samtaler

Tager 75-90 minutter og koster 300 kr.

(Normalpris hos en færdiguddannet psykoterapeut er 700-1.200 kr)

 

Klippekort

Køb 5 sessioner for 1.250 kr

Normalpris 1.500 kr.
Spar 50 kr pr. samtale

 

Psykoterapeutisk samtaleterapi

Når livet gør ondt eller føles meningsløst

“Der kan være mange forskellige grunde til at gå i psykoterapi. De fleste mennesker opsøger en psykoterapeut, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forringer deres livskvalitet. Det kan være, at de slås med angst, depression, stress, mindreværd, generthed eller mobning. De kan også have haft en traumatisk oplevelse, befinde sig i en krise eller af andre årsager have brug for hjælp til at komme videre i livet.

Psykoterapeuter hjælper også mennesker, der ikke er i krise, men som vil lære mere om sig selv og udvikle sig enten professionelt eller personligt.

Psykoterapi handler om at støtte og hjælpe mennesker med at få indsigt i og forstå deres psykiske problemer for derefter at give dem de værktøjer, de har brug for, til at fungere bedre i hverdagen og få en højere livskvalitet.

For nogle går den proces hurtigere end for andre, og behandlingens længde afhænger altid af det enkelte menneske. For nogle er et par møder med en psykoterapeut nok, andre har behov for et længere forløb.” – Dansk Psykoterapeut Forening